You are here

Talentudviklingspulje

På denne side kan du læse om kriterier for at søge talentudviklingspuljen og hvordan du søger.

Elite- og Talentrådet har en årlig pulje på kr. 400.000 til talentudvikling. Talentudviklingspuljen giver støtte til unge sportstalenter. 

Årligt ansøgningsfrist: 15. august.

Læs om

  • Hvilke kriterier skal jeg opfylde for at søge?

    For at søge puljen skal følgende kriterier være opfyldt:

    • Idrætten skal være godkendt af Danmarks Idræts Forbund
    • Både hold og individuelle kan søge
    • Ansøger skal være i en forening hjemmehørende i Roskilde Kommune
    • Udøver skal være over 15 år
    • Ansøgning kan kun komme fra klubben (bestyrelsen)
    • Niveauet på ansøgere skal være national elite, hvilket vil sige i toppen af sin egen aldersgruppe.
    • Der gives ikke tilskud til materialer
    • Holdfællesskaber med klubber i andre kommuner kan modtage tilskud, under forudsætning af at den/de pågældende kommuner yder et beløb i tilskud af samme størrelse
  • Hvornår skal jeg søge?

    Næste ansøgningsrunde er august 15. august.

  • Hvordan søger jeg?

    Udfyld ansøgningsskema og send ansøgningen til steenhou@roskilde.dk.

     

  • Hvordan fordeles tilskuddene til ansøgerne?

    En arbejdsgruppe og forvaltningen (sekretærfunktion) holder møder sammen med ansøgere og indstiller til Elite- og Talentrådet, hvordan puljen kan fordeles. Arbejdsgruppen benytter følgende retningslinjer, når de skal fordele tilskud fra talentudviklingspuljen.

    Idrætsgrens rangering:
    1. prioritet: Ansøgere fra idrætsgrene/discipliner, der er IOC godkendt og på OL programmet
    2. prioritet: Ansøgere fra idrætsgrene/discipliner, der er IOC godkendte
    3. prioritet: Ansøgere fra idrætsgrene/discipliner, der er DIF godkendte

    Atletens/atleternes niveau:
    1. prioritet: Ansøgere har internationalt niveau
    2. prioritet: Ansøgere i Top 10 i Danmark
    3. prioritet: Ansøgere i Top 10-25 i Danmark

    Støtte fra Team Danmark:
    1. prioritet: Verdensklasseforbund
    2. prioritet: Eliteforbund

    Retningslinjerne er godkendt på Elite- og Talentrådet den 8. september 2016, og evalueres en gang årligt.

  • Hvordan får jeg besked?

    Møder med ansøgere holdes først i september. Ansøgere får besked efter Elite- og Talentrådets 3. møde, der ligger i efteråret. (Se dato for eliterådsmøde under "Elite- og Talentråd").

  • Hvordan modtager du tilskuddet?

    Midler overføres kort efter du har fået besked, når Elite- og Talentrådet har holdt deres 3. møde i efteråret.

    Officielt uddeles midlerne ved Roskilde Idræts Unions idrætsfest i februar.

Modtagere af talentudviklingspuljen

Se oversigt over modtagere af talentudviklingspuljen:

Sæson 2013-14

Sæson 2014-15

Sæson 2015-16

Sæson 2016-17

Senest opdateret

16.08.2017