Læs mere om Elite- og Talentrådet
Roskilde Elite- og Talentråds formål er at udmønte de af Roskilde Kommune fastlagte retningslinjer og principper for eliteidræt i Roskilde Kommunes idrætspolitik.
Rådet skal synliggøre eliteidrætten og talentudvikling, dens udøvere og aktiviteter.
Rådet udfører, de opgaver som er tillagt rådet i forhold til Roskilde Kommunes samarbejdsaftale med Team Danmark, puljen til talentudvikling og Roskilde Kommunes elitesportsaftaler, indenfor de økonomiske rammer og retningslinjer, som er fastsat af Kultur- og Idrætsudvalget. Rådet skal sikre en optimal udnyttelse af de afsatte midler.
Roskilde Elite- og Talentråds arbejde er følgende:
- Rådet koordinerer indsatsen, som giver eliteidrætten og talentudvikling i Roskilde bedst mulige vækstbetingelser.
- Rådet samler personer, som har interesse i og mulighed for at styrke eliteidrætten til en koordineret indsats, som giver eliteidrætten og talentudvikling i Roskilde bedste mulige vækstbetingelser.
- Rådet skal arbejde for at tilvejebringe de bedst mulige forhold for eliteidrætsudøvere inden for områderne, uddannelse og på sigt job og bolig.
- Rådet skal understøtte initiativer til kompetenceudvikling af trænere og ledere med det formål at optimere eliteidrætsudøvernes og talenternes udvikling.
- Rådet har ansvaret for puljen til individuel talentudvikling.
- Rådet følger op på elitesportsaftalerne.
- Rådet anbefaler til KIU 1 gang årligt, hvorledes eventuelle bonusordninger i forbindelse med elitesportsaftaler skal frigives.
- Rådet udarbejder forslag til kriterier til valg af elitesportsaftaler og anbefaler disse til godkendelse i Kultur- og Idrætsudvalget.
- Rådet behandler ansøgninger og kommer med forslag til anbefaling til fremtidige elitesportsaftaler til beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget.
Roskilde Elite- og Talentråd består af følgende 19 medlemmer:
- 2 repræsentanter fra Byrådet (Mogens Hallager og Thomas Bach)
- 6 repræsentanter for de klubber, der er udnævnt til prioriterede sportsgrene: Allan Bentsen, Bo Kalizan, Tom Rasmussen, Michael Kisum, Lisbeth Klarskov og Martin Gardezi Aggergaard
- 3 repræsentanter for de klubber der er udnævnt til lokalt prioriterede sportsgrene: Helle Michaelsen, Christina Brygman og Kasper Hvid
- 2 repræsentanter med en elitemæssig baggrund (vakant og Jacob Barsøe)
- 1 repræsentant for Roskilde Idræts Union (Frank Veje Jakobsen)
- 2 repræsentanter for erhvervslivet i Roskilde Kommune (Jan Krøyer og Jacob Bøg)
- 2 repræsentanter fra Roskilde Campus, henholdsvis ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. De videregående uddannelser (vakant) og Johnny Vinkel er medlem fra ungdomsuddannelserne.)
- 1 repræsentant for idrætsskolen med talentklasser (Anders Dahl)
Følgende tilforordnede deltager i Roskilde Elite- og Talentråds møder uden stemmeret, men med taleret:
- 1 repræsentant fra Team Danmark (Anders Tranberg)
- 1 repræsentant for støttefunktionerne (Niels Erichsen fra FysioDanmark Roskilde)
Forvaltningen er sekretær for rådet.
Frank Veje Jakobsen er formand for Elite- og Talentrådet.
Jacob Bøg er næstformand for Elite- og Talentrådet.
Årsberetning skoleår 2012/13